Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Politikker

Politik ved kost
Se VHK politik vedr. kost: https://vesthimmerland.dk/politik-og-faellesskab/politik-planer-og-strategier/politikker/dagpleje-vuggestue-og-boernehave/kostpolitik-

Politik vedr. solcreme i Børneuniverset
Når solen er over os, vil vi gerne ud og lege i det gode vejr. Du smører dit barn ind i solcreme fra morgenstunden, og vi smører dit barn ind i solcreme, hvis vi går ud over middag. Vi har en faktor 30 i huset, som vi bruger. 
De dage, hvor solen brænder fra himlen, bliver vi inde i tidsrummet fra 12 til 14, for at undgå de stærke solstrålen.
Desuden er det en god ide med solhat :-) (Husk navn i)
Har dit barn specielle behov, kontakt da gerne personalet.

Politik vedr. brug af IPAD i Børneuniverset
Verden bliver mere og mere digitalt, og vi har i børnehaven fem Ipad's, som børnene må bruge i børnehavedelen.
VI bruger Ipad,s i planlagte aktiviteter og i leg.
Vi lægger dem til side ca kl. 16.00.
De spil, der er på vores ipad, er anskaffet efter nøje overvejelser, spillene understøtter den læring der finder sted i den pædagogiske praksis.

Politik vedr. brand i Børneuniverset
Skulle uheldet ske, at der opstod brand i institutionen er der en beredskabsplan. Den hænger mange steder rundt institutionen.  Vi har serieforbundne røgalarmer, brandslukkere og brandtæpper. Vi snakker af og til med børnene  i børnehaven om, hvad de skal gøre i tilfældet af brand/ild i børnehaven. Og afholder årlig brandøvelse i børnehaven.
Vuggestuebørnene sørger vi for i tilfælde af brand. 
Det er derfor også meget vigtig, at de telefon numre der er registreret på Aula er korrekte, da det er dem vi bruger efter en evt. brand. 
Al personale er løbende efteruddannet og har 1. hjælpskursus.

Børn og seksualitet 
Find dokument nederst på siden
 

Børn og sorgplan
Desværre kan vi ikke forhindre at vores børn bliver udsat for sorg. I forsøg på at lette tiden omkring en sorg har vi udarbejdet en sorgplan. Se dokument nederst på siden.
 

Rygepolitik
Rygepolitik for Vesthimmerlands Kommune - institutioner og skoler for børn og unge.
Det er ikke tilladt ansatte og andre besøgende i børnehaven, at ryge på institutionens indendørs- og udendørsarealer, hvor børn og unge færdes.

Børn og uheld
Hvis der skulle ske uheld i institutionen, ringer vi efter jer forældre. F.eks. hvis dit barn slår sine tænder, bidemærker med hul (stivkrampe), større skrammer eller hvor vi er i tvivl om, hvor stor skaden er. 

Vi siger: "hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt".

I tilfælde af at vi skal akut til lægen med et barn, tager en voksen med i taxa, hvorefter forældre støder til.

Ved tandskader opfordrer vi familien til at tage barnet med til tandlæge med henblik på senere skader vedr. forsikring.

Vi bestræber os på, at fortælle og give besked om aktuelle små uheld til pædagogerne der lukker, således forældre får besked herom. Ønsker forældre yderligere information om uheld eller episode, kan man tale med personalet der var til stede eller overværede uheldet eller episoden. 


Procedurer ved medicingivning
Se dokument nederst på siden.
 

Procedurer ved for sent afhentede børn
Personalets planlagte arbejdstid ophører ved institutionens lukketid, hvilket betyder, at man som forældre skal være klar til at forlade institutionen med sit barn ved lukketid.
Ved for sen afhentning af børn i dagtilbud, er procedurerne som følger:
-Medarbejderne i institutioner må ikke tage et barn med hjem privat
-Ingen børn må efterlades uden opsyn
-Efter lukketid kontaktes forældrene
-Såfremt det ikke lykkedes at opnå kontakt, venter man ½ time. Imens forsøges der flere gange at opnå kontakt til forældre/øvrige kontaktpersoner, der er anført på barnets stamkort
-Efter den ½ time kontaktes institutionens leder eller souschef (evt. dagplejepædagogen)
-Der ringes til politiet på telefon: 99 66 14 48. Politiet har nummeret på den, der har den sociale vagt.

> Brochure: "Procedurer ved for sent afhentede børn i dagtilbud" https://vesthimmerland.dk/borger/familie-boern-og-unge/dagpleje-vuggestue-og-boernehave/hvis-du-henter-dit-barn-for-sent

 

Dokumenter under udarbejdelse, kommer senere...

Dokumenter

Børn og uheld

Shape Created with Sketch.

Børn og sorgplan

Shape Created with Sketch.

Børn og seksualitet

Shape Created with Sketch.

Medicingivning i Børneuniverset

Shape Created with Sketch.